![]() | |
I Danmark er der ingen person eller gruppe af personer, som har hele magten. Folketinget er den lovgivende magt i Danmark. Politikerne i Folketinget kan kun skabe love. De må ikke dømme og sætte folk i fængsel. Foto af Folketingssalen © Folketingets netsted. |
Danmark er der ingen person eller gruppe af personer, som har hele magten.
Magten er delt mellem:
![]() | Folketinget (den lovgivende magt) |
![]() | Domstolene (den dømmende magt) |
![]() | Regeringen (den udøvende magt, fx politiet) |
I grundloven (paragraf 3) er det bestemt, at magten er delt mellem mellem Folketinget, domstolene og regeringen.
I paragraf 3 er kongen nævnt, men ordet skal forstås som regeringen. Kongen/dronningen har ikke længere magten i Danmark.
Ingen må have hele magten
Den franske filosof Montesquieu, som levede fra 1689-1755 mente, at statens magt skulle kontrolleres. Ideen var, at ingen person eller gruppe (fx adel, bønder eller konge) skulle have al magten. Derfor foreslog han, at man delte magten i en:
![]() | lovgivende magt |
![]() | dømmende magt |
![]() | udøvende magt |
Det skulle forhindre, at en enkelt person eller gruppe væltede folkestyret og tog hele magten.
Forfatninger og magtdeling
Montesquieus idé blev et forbillede for næsten alle de frie forfatninger, der blev udformet i det følgende århundrede, også den danske grundlov (Danmarks forfatning kaldes for grundloven). En forfatning indeholder en nations allermest grundlæggende regler.
Demokratiets tænkere (Link til Mellemfolkeligt Samvirke - Organisation der bekæmper fattigdom).


